Dagligdagen på krisecentret

Hver kvinde eller familie har sit eget værelse. Efter aftale sørger kvinderne i fællesskab for madlavning, rengøring og vask.
 
Den enkelte kvinde er selv ansvarlig for pasning af egne børn.
Der er legerum for både små og større børn og en legestue, ”Goggeloggen”, hvor der alt efter årstiden foregår forskellige aktiviteter både i og udenfor huset.
 
Opholdet koster 60,- kr. i døgnet.
 
Kosten andrager 65,- kr. for voksne og 32,50 kr. pr. barn i døgnet. Kan du ikke betale, bliver du ikke afvist, - vi finder sammen ud af betalingsmulighederne.
 
Krisecentret er beliggende i skønne ugenerte omgivelser med parklignende have, hvor der er legeplads til børnene.
 
Du er altid velkommen til at kontakte os.